Aarhus Kommune har gjort bestyrelsen opmærksom på, at det ikke er tilladt at skilte med forhold, der allerede fremgår af færdselsloven. Derfor er skiltene med “højre vigepligt” i området blevet taget ned i begyndelsen af oktober måned. Husk, at højre vigepligt fortsat er gældende i hele området. Det vil sige, at man skal holde tilbage for færdsel fra højre, hvis man f.eks. kører ned ad Engblommevej eller Baldrianvej – og at færdsel fra sidevejene også skal holde tilbage for færdsel fra højre. Der bliver snarest opsat et antal skilte med “pige med ballon” / “pas på mig” i området, hvilket blev besluttet på generalforsamlingen i april 2018. Disse skilte skal være med til at gøre alle opmærksomme på hastigheden og på de øvrige trafikanter.
Venlig hilsen bestyrelsen